Ny bog fra Philippe Grandjean sætter fokus på kemiens usynlige indflydelse på krop og helbred
Hvordan fortæller man om noget, man ikke kan se – men som findes i os alle? Professor i miljømedicin Philippe Grandjean forsøger netop dét i sin nye bog Du er giftig – og nogen vil skjule det, som udkom tidligere i år. Bogen er en sammentænkning af et langt forskerliv og en formidlingsvilje, der nægter at stille sig tilfreds med tekniske rapporter. Her bliver PFAS, tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer til en fortælling om kroppen som klangbund for det moderne samfund.
AMG Presents Moonboots
Grandjean har i årtier forsket i de såkaldte “evighedskemikalier” og er kendt for sin deltagelse i internationale sundhedssammenhænge, herunder WHO og EU. Han har tidligere udgivet bøger om miljømedicin, men Du er giftig skiller sig ud som en formidling rettet mod en bred offentlighed – med en litterær tone og personlig tilstedeværelse, der går ud over det rent faglige.
“Det, jeg har forsøgt at gøre, er at få folk til at forstå, at det her er alvorligt. Og jeg vil hellere sige det ligeud, end at pakke det ind og give folk en falsk tryghed,” sagde Grandjean i Deadline på DR1. Det lyder som en advarsel, men er snarere en konsekvens. For som bogen argumenterer, lever vi med en forurening, der ikke mærkes – før den for alvor mærkes. Og det er netop dét, bogen forsøger at sætte sprog på.
Men det, der gør bogen særlig, er ikke blot dens emne. Det er den måde, Grandjean vælger at tale om det på. Du er giftig er ikke en lærebog og heller ikke en debatpamflet. I stedet folder han stoffet ud i et toneleje, der lægger sig et sted mellem etisk refleksion og medicinsk virkelighed. Bogen formidler komplekse sundhedsspørgsmål i et sprog, der sigter mod almindelige læsere frem for specialister – og med en mærkbar vilje til at skabe forbindelse frem for afstand.
Et centralt motiv i bogen er, at børn bliver ramt tidligt. PFAS og andre stoffer kan allerede under graviditeten påvirke hjernens udvikling, hormonbalancer og immunforsvar. Og det sker, skriver Grandjean, i lande som Danmark, hvor man ellers forestiller sig, at vandet er rent og maden sikker.
Build Stunning Websites with Ease!
Design a professional website in minutes with a powerful drag-and-drop builder and secure hosting included.
Get Started Now“Vi er så forurenede, at vi ville blive forbudt som fødevare,” skriver han i bogen – en sætning, der har vakt opsigt i medierne.
Selvom tonen er rolig, er budskabet ubehageligt klart. Og netop det har været drivkraften bag bogen: at lukke op for den viden, som ellers ofte bliver i laboratorier og tekniske rapporter. At skabe en fortælling, som også ikke-specialister kan tage ind.
At bogen udkommer netop nu, er heller ikke tilfældigt. Debatten om PFAS-forurening fylder stadig mere i offentligheden. Men Grandjeans tekst undgår bevidst at hægte sig på konkrete skandaler. Der er ingen navngivne syndere, ingen sensationslyst. I stedet tegner han de lange linjer: de tusindvis af stoffer, der er kommet ind i menneskelivet uden forudgående refleksion – og uden fuld forståelse for konsekvenserne.
Som en del af sit virke på Syddansk Universitet, hvor Grandjean har været professor i miljømedicin i to årtier, er bogen også forankret i et forskningsmiljø med fokus på folkesundhed og miljø. Som SDU selv formulerer det, er bogen et “vidnesbyrd om, hvor svært det er at få den slags viden frem i lyset” – og samtidig et eksempel på, at forskere også kan skrive med kulturel tyngde.
Med Du er giftig fortsætter Grandjean sin indsats for at bygge bro mellem viden og virkelighed. Det er en bog, der ikke tilbyder løsninger, men derimod insisterer på, at vi ikke længere må kalde det uvidenhed, når først vi ved det.
