ADA- om glæde, håndværk og fællesskab i “Good Day”

ADA- er en uafhængig amerikansk sanger, sangskriver og producer med base i det sydlige Florida. Med rødder i både pop, americana og dansens verden skaber hun musik, der balancerer nærvær og energi. I anledning af udgivelsen af den livlige sommersingle Good Day fortæller hun her om sangens tilblivelse, livet som indie-artist og hvorfor glæde kan være et æstetisk og menneskeligt statement.

Tillykke med udgivelsen af Good Day! Kan du fortælle lidt om rejsen bag sangen og hvad der inspirerede den?
Tak! Jeg havde holdt en lille pause fra at skrive sange, mens jeg promoverede vores første EP, Entity 23, og producerede vores anden, Quarter-Life Crisis. Da det arbejde var afsluttet, var vi virkelig ivrige efter at komme i gang igen. Det var sommer, og jeg blev inspireret til at lave noget sjovt og energisk – noget der bare føltes som sommer.

Som uafhængig kunstner styrer du både den kreative og forretningsmæssige del. Hvad har været det sværeste – og mest givende – i den proces?
Det er meget – og der findes ikke nogen manual. Folk ved godt, man skal være sin egen SoMe-chef, men det dækker kun en brøkdel. Ud over at skrive og producere skal man også stå for promovering, fansupport, ophavsret, tilmeldinger til royalty-systemer og meget mere.

Det mest givende har været fællesskabet med andre uafhængige kunstnere, der har hjulpet mig med at finde vej. Jeg føler stadig, jeg lærer nyt hele tiden. Det kan virke uoverskueligt, men med tiden skærper man sine evner. Det handler om at være åben for råd og strukturere sin tid, så man kan balancere det kreative med det praktiske – og det føles som en kæmpe sejr, når det lykkes.

Hvordan vil du beskrive lyden og stemningen i Good Day for nogen, der ikke har hørt din musik før? Hvad håber du, lytterne tager med sig?
Good Day er som ren solskin i lydform. Det er følelsen af at hænge ud ved poolen eller stranden med venner, en drink i hånden og bare nyde øjeblikket. Det er en americana-pop-hyldest til sommeren, som jeg håber gør folk glade og får dem til at danse.

Hvordan foregik den kreative proces? Har du nogle rutiner eller foretrukne omgivelser, når du skriver?
Jeg har ikke en fast rutine, men jeg kan godt lide at skrive tekster alene – det hjælper mig med at fokusere. Samtidig lader jeg mig inspirere af omgivelserne. Good Day blev til på en varm sommerdag ved en sø i New Hampshire. Jeg skrev en melodi og begyndte at sætte ord på det, jeg så og følte: varme, ro, glæde.

Da jeg delte ideen med Dan, byggede vi videre med guitar, bas og trommer. Dan tilføjede nogle legende keyboards og en groovy orgel-linje, og vi vidste straks, at sangen havde brug for blæsere. Vores trompetist, Billy Bedwell, foreslog endda steel drums – og det gav sangen det sidste tropiske pift. Hele processen var legende og åben; alle musikere bidrog med deres unikke udtryk.

Er der nogen dele af sangen, der har særlig personlig betydning for dig?
Helt klart. Andet vers er en kærlig hilsen til mine venner – især dem fra mit ballroom dance-team. I det sydlige Florida har vi mange poolfester, og nogle af mine bedste minder er at danse bachata med mine venner.

Fans kender allerede min forkærlighed for dans (fx i Ballroom Song fra Entity 23), så jeg ville gerne ære det igen.

Vi sender også en lille hyldest til Prince Royce, som har givet os så meget glæde.

Hvilken rolle spiller uafhængige kunstnere som dig i dagens musiklandskab? Hvad gør din tilgang særlig?
Vi har mere frihed end nogensinde før. Man kan udgive globalt uden et stort label bag sig, og det giver enorm kreativ frihed. Vi er med til at forme musikken nedefra – og det bliver bemærket.

Jeg fokuserer på ægte følelser og erfaringer, både i mine tekster og i produktionen. Og jeg foretrækker levende instrumenter frem for programmeret lyd. Det giver mere varme og menneskelighed. Jeg elsker at samarbejde med musikere, der bringer deres hjerte og spontanitet ind i processen.

Hvad håbede du, Good Day ville give dine lyttere – og hvordan har reaktionerne været?
Jeg havde aldrig før lavet en sang, der bare handlede om ren, ufiltreret glæde. Tidligere har jeg ofte fokuseret på det følelsesmæssige og eftertænksomme. Her ville jeg skabe noget, der føles som nostalgi og frihed – noget, man kan feste og føle sig godt tilpas til.

Responsen har været fantastisk. Mange har sagt, at sangen allerede er en fast del af deres sommerplaylists – og det var præcis dét, jeg håbede på.

Hvad drømmer du om fremover? Er der særlige samarbejder eller projekter, du håber at realisere?
Mine to store mål lige nu er at planlægge vores første turné – regionalt eller nationalt – og at lave flere samarbejder. Tidligere i år lavede jeg You’re Always Right sammen med Dr. Chud fra The Misfits, og vi har mere på vej. Måske med endnu en legendarisk kunstner… men det må jeg ikke afsløre endnu!

Min drømmesamarbejdspartner er Andy Grammer. Vores værdier og stilarter matcher – vi fokuserer begge på menneskelighed og arbejder med store live-ensembler. Det ville være et fuldendt øjeblik for mig.

Hvilket råd ville du give til nye, uafhængige kunstnere?
Jeg ville ønske, nogen havde givet mig en tjekliste! Men for alvor:

1. Vær åben. Lyt til andre kunstnere og lær af dem.
2. Tro på dig selv. Det lyder som en kliché, men det er vigtigt. Det er let at tvivle og sammenligne sig med andre – men vi har alle unikke talenter. Min afdøde partner Dan mindede mig altid om mine styrker. Prøv at se dig selv, som dine støtter ser dig – det ændrer alt.

Nu hvor Good Day er ude – hvad glæder du dig mest over, at folk oplever gennem sangen?
Jeg elsker at folk nu ser en lettere side af mig. Good Day er min sommerhilsen til verden – og jeg håber, den bringer glæde, om det så er i bilen, ved stranden eller på dansegulvet. (Og ja – det er mig, der rammer den vilde D6 i sidste omkvæd!)

Hvis du vil udforske musikken i dybden, tilbyder denne side flere måder at lytte på.