Instruktøren til bande-krigsfilm: “Jeg er selv blevet skudt på”

“Jeg var engang en rod og har skudhuller fra dengang,” siger filminstruktør og familiefar Omid Romal i forbindelse med sin nye biograffilm, Gadens Melodi.

“Jeg vil gerne vise med filmen, hvad der sker, når man er i en bandekrig, og hvordan de unge bliver manipuleret ind i miljøet af de ældre, der udsender ordrer. De unge tager de ældres kampe og slås for de ældres problemer,” siger instruktøren til filmen Gadens Melodi.

Vi møder ham i pladestudiet Baby Factory til en snak om hans nye film, og hvem han selv er. Hans attitude er mild, og smilet sødt nok til, at man forstår, at venner og bekendte stillede frivilligt op som skuespillere og med hjælp til rekvisitter i de to måneder, det tog at optage filmen ude i Kastrup.

Gadens Melodi handler om en ung mand, der bliver manipuleret af de ældre ledere med en pose penge, der kan redde hans syge mor med en operation. Samtidig bliver den unge mand skudt efter, og en hævnaktion begynder. Det bliver til en ond spiral af mordforsøg mellem rivaliserende bander.

“Filmen viser, at man ikke kan gemme sig fra miljøet,” siger filminstruktøren.

“Filmen handler ikke om, hvorfor bandekrigen er der, eller hvordan den slutter, ‘for den slutter aldrig’, men hvad der sker under en bandekrig. Fra de bliver skudt på, til de selv skal finde våben og gøre sig klar. Og hvad der sker, efter de har skudt.”

Den zoomer helt ind på detaljerne, råt, realistisk og nærmest dokumentarisk, som når hovedpersonerne stjæler en knallert, begår mord og brænder beviserne af.

Voksede op i ghetto

Omid Romal voksede op i fattigdom. Han har rødder i Afghanistan, blev født i Indien og har boet i Iran, inden han i 1999 kom til Danmark med sin mor. De voksede op i Sjællands Odde og kom senere til Amager, hvor de boede i ghetto. Fire børn og en alenemor i en toværelses lejlighed.

“Det var en hård barndom. Jeg blev smidt ud af en del skoler. Jeg blev mobbet. For jeg havde en skønhedsplet med hår i. Så var jeg ekstremt tynd. Og heller ikke særlig god i skolen, så selvtilliden manglede,” siger filminstruktøren.

“Og når jeg blev mobbet for alt det, blev jeg frustreret, og så var det mig, der fik skideballen bagefter. Når jeg tænker tilbage på det, nu hvor jeg er mere moden og voksen, skulle jeg have tacklet det anderledes. Så var det ikke gået ud over mig, men jeg var for aggressiv.”

Har skudhuller i kroppen

Siden skolen har han arbejdet, for det kan han finde ud af. I restaurationsbranchen, hvor han har ejet flere restauranter, som hjemmehjælper og sælger. Og fordi de boede så småt, fandt han en del venner i gaden. Og oplevede med tiden underverdenen på nært hold.

“Det er svært at sige, hvorfor jeg selv kom ind i det. Man bor i en ghetto, man er fattig, dårlig i skolen, får venner, der er i samme situation, og man ender med at lave nogle forkerte ting.”

“Jeg har selv været lidt af en rod før i tiden. Lad mig sige det sådan: Jeg har også skudhuller i kroppen. Så jeg har været rodet ind i det, men det er mange år siden.”

Han rendte rundt med folk, der havde relationer til bandemiljøet.

“Hvordan skal jeg sige, at jeg kom ind i det? Jeg havde en kammerat, som havde rodet sig ud med de forkerte. Og nogle begyndte at komme efter hans venner, og så blev jeg rodet ind i det.”

“Og det er svært at svare på, hvorfor. Man bor i en ghetto, man er fattig, dårlig i skolen, ender på gaden, får venner, der er i samme situation, og man ender med at lave nogle forkerte ting.”

Der blev skudt ind i Omid Romals stue med maskingevær, og to dage efter blev han så ramt på Toftegårds Plads.

Det er mange år siden nu, og heldigvis kom han selv ud af det.

“Så med filmen vil jeg gerne vise, hvor svært det er at komme ud af miljøet.”

Truet af politiet under optagelser

Det kom blandt andet til udtryk for ham selv, da de optog filmen. De blev simpelthen stoppet af politiet.

“Vi blev truet af politiet flere gange. Og der blev trukket pistoler mod os, fordi de ikke havde styr på deres arbejde. De slog vores CPR-numre op og fandt ud af, at jeg var en gammel rod og holdt os tilbage,” siger Omid Romal og fortsætter:

“Engang var vi lige blevet færdige med optagelserne, og politiet havde ringet på grund af bekymrede borgere, der var bange for skydevåben i gaderne. De sendte en patrulje for at sikre, at alt var i orden. Den patrulje kørte igen, men så kom der en ny forbi – og det var med betjente, jeg kendte fra min fortid,” siger han og holder en pause:

“Så skulle jeg ned og ligge på jorden. Op i bilen og visiteres. Jeg sagde: Prøv at høre, ring til din vagtcentral. Men jeg skulle bare holde min kæft. Og min højgravide kone begyndte at græde. Og jeg forsøgte at fortælle dem:

‘Vi har kameraudstyr, så I kan se, vi filmer. Det står i jeres døgnrapport, at nogen er i gang med filmoptagelser på den her adresse, så hvorfor gør I det her imod mig?’”

Og det er netop, hvad Gadens Melodi handler om. Man kan ikke flygte fra fortiden.

“Selvom man har haft en fortid og prøver at komme ud af den, indhenter den en. Man får ikke en chance,” siger han.

Gadens Melodi har allerede, før den danske biografpremiere, vundet en pris af Cannes World Film Festival for Best Indie Feature.