KULTURMAGASINET
6 min læsetid

Mine europæiske rejsebreve: Fra Stockholm til Sarajevo – og med nattog gennem Balkan

european travels

Nanotrips på stramt budget til ukendte europæiske destinationer. De kommende uger udgives i retrospekt uddrag af Gorm Blochs fotoreportager og dagbøger fra 18 rejser ud i Europa. 

18-06-26   Gorm Bloch

Siden jeg var lille har jeg været tæt knyttet til havet. Det er næppe et tilfælde, at jeg i dag bor helt nær kysten. Jeg har brug for adgang til det store hav. At kunne se det, mærke det, svømme i det – og sejle på det. Jeg er vokset op i en familie med sejlbåd.

ADVERTISEMENT

The Easiest Way to Stay GDPR-Compliant

Hvor mine venner var på camping, bilferie og udlandsrejser med fly, sejlede vi i heftigt rundt i de danske farvande, Østersøen, Oslo-fjorden, gennem Kieler-kanalen til Amsterdam. 

ADVERTISEMENT
Advertisement

Design. Build. Launch. No Code Needed.

From portfolio websites to full webshops – Elementor lets you build custom WordPress sites visually, fast and beautifully. Join 14M+ users who choose freedom, flexibility, and full design control.

Det kulminerede, da jeg var 12 år gammel. Vi rev et år ud af kalender, og fyldte dette kalenderår med alt andet end skole, jobs, rutiner, vante netværk og “hjem”. Vores hjem var nu skibet, og vi sejlede fra København gennem Den Engelske Kanal, over Biscaybugten, via Gibraltar til de baleariske øer, gennem de franske kanaler fra Marseille til Bordeaux, etc.

Vi lærte mange sprog, fik nye venner, oplevede dramaer til søs, blev knyttet tæt sammen som familie. Det var et eventyr.

Dannelsesrejser

Det var også min første europæiske dannelsesrejse – og den gav appetit på mere. Efter gymnasiet rejste jeg på Interrail i Europa tre år i træk. Efter endt værnepligt kørte jeg med en ven et to måneders roadtrip gennem USA. Vi solgte vores Cadillac i San Francisco og sluttede af på Maui.

ADVERTISEMENT
Advertisement

Sabochini Caps & Beanies Drop

Exclusively at Headz Up

Rejserne i 2021 var under Covid-19 pandemiens sidste kapitler. Det kunne mærkes. Også på priserne på lavprisfly, som var absurd billige

Jeg elsker at rejse, og for mig er Europa fortsat et gigantisk skatkammer af oplevelser og indtryk, som venter. Nu til dags er det blevet vældigt populært blandt de unge at søge mod Asien: Vietnam, Thailand, Singapore, Japan. Det forstår jeg godt. Men for mit vedkommende har Europa fortsat utroligt meget at byde på, selv om jeg har oplevet rigtigt meget af kontinentet. 

europæiske rejser budapest
Det termiske kurbad Szchezenei, Budapest, 9. december 2021. Mit rejsebrev dengang fik titlen “Budapest og 1001 Nats Eventyr pÃ¥ 48 timer”. Foto: Gorm Bloch

I det tidlige efterår 2021 greb en voldsom rejselyst mig igen – og med den fulgte en række kriterier og dogmer, betinget af begrænset økonomisk formåen, men også en lyst til at bevise, hvor meget man kan rejse og opleve for ganske få penge. Tid var også en faktor, for der var børn, opgaver og pligter hjemme fortsat. 

Nanotrips: Intense 48 timer

Jeg nåede frem til følgende dogme: Europæiske nanotrips af 48-72 timers varighed, et budget til transport og logi på maksimalt 1000 DKR, altid til steder som jeg endnu aldrig havde besøgt. Målet var byer, som oftest hovedstæder, men med mulighed for at opleve mindre byer også.

europæiske rejser stockholm
Stockholm, 5. januar 2023. Foto: Gorm Bloch

Dogmet blev overholdt. Dog med Hamburg, Oslo, Prag, Venedig som fire undtagelser ud af i alt atten rejser. Jeg forsvarede undtagelserne med, at det også kan være fascinerende at genopleve steder og byer mange år senere. 

Men den sensibilitet og sultne nysgerrighed, som udløses ved mødet med helt nye steder kan noget helt særligt. 

En seng i en sovesal koster ikke meget, især ikke i det østlige Europa eller på Balkan

Rejserne i 2021 var under Covid-19 pandemiens sidste kapitler. Det kunne mærkes. Også på priserne på lavprisfly, som var absurd billige. Mine rejser foregik med bus, enkelte med tog, og en hel del med fly.

europæiske rejser venedig
Øen Murano i den venetianske lagune er en sand perle. Fredfyldt og dermed en kontrast til hovedøen Venedig. Foto: Gorm Bloch

Ikke ideelt for min CO2-samvittighed, men jeg fandt moralsk trøst i de mange business class fly-pendlere, som med garanti trumfer mit CO2-aftryk.

Fotoreportager fyldt med liv og mennesker

Formatet for formidlingen af mine rejser i Europa var enkelt: en rygsæk, praktisk tøj, en telefon som fungerede som notesblok og kamera. Alle artiklerne skrev jeg på selve rejserne. Det handler om at fange nuet og de små vigtige detaljer straks, eller hurtigst muligt efter, at de er oplevet.

europæiske rejser riga
Fredsmonumentet i Riga,13. januar 2022. Foto: Gorm Bloch

Jeg elsker at møde nye mennesker. Derfor var valget af hostels oplagt – og en seng i en sovesal koster ikke meget, især ikke i det østlige Europa eller på Balkan. Netop disse territorier blev scenen for mange af min nanotrips.

Det er svært at nominere og vælge favoritbyer i Europa for mig. Men jeg kan fremhæve et par af de byer, som overraskede mig mest positivt: Bratislava, Skopje, Sarajevo – og Plovdiv (Bulgarien). 

Vi elsker mangfoldighed i indhold, og kulturens og rejsernes brønd er uudtømmelig, også i et kollektivt perspektiv

Hvorfor jeg fandt netop disse så fascinerende, vil jeg dele i de kommende uger. De retrospektive rejsebreve vil blive publiceret i et syndikeret samarbejde med vores søstermedier. Jeg vil også dele links til de oprindelige udgivelser, hvor rejsebrevene kan læses og ses i fuldt omfang.

europæiske rejser dublin
James Joyce er uløseligt forbundet med Dublin. Her floden Liffey i byens aftenmørke, 23. oktober 2021

Det er mit håb, at vi på den måde kan inspirere flest mulige mennesker til også at dele deres tanker, billeder, erfaringer og stemninger, når det gælder de bedste rejser i deres liv.

Semper ardens – og kulturens uudtømmelige brønd

Det sker, når vi inden længe folder vores udgivelser bredere ud via Facebook og Instagram. Vi håber, at vores læsere brænder lige så meget for de kulturemner og -oplevelser, som vi deler og anmelder. Samt at læserne giver efter for deres indre semper ardens og lader ordene flyde. 

europæiske rejser plovdiv
Verdens lykkeligst folk bor i Plovdiv, skrev jeg 9. november 2022 i mit rejsebrev fra Bulgarien. Foto: Gorm Bloch

De skal vide, at de altid er meget velkomne til at kontakte vores redaktion med ideer og forslag – og meget gerne sende os færdige artikler. Vi elsker mangfoldighed i indhold, og kulturens og rejsernes brønd er uudtømmelig, også i et kollektivt perspektiv.

Sideløbende hermed ser vi de sociale kanaler som mulighed for løbende og levende interaktion med vores læsere. Det glæder vi os meget til. 

Mere som dette

Andet indhold