ENTER AFTERLIFE: Gåden i marmor og lys

Der er noget, der kalder i mørket. Ikke som en stemme, men som en erindring, man ikke selv har haft. I ENTER AFTERLIFE på Thorvaldsens Museum bliver døden en drøm i pixels og lyd, mytologi en grænseløs simulering. Kunstnerduoen O Future har skabt en totalinstallation, hvor klassiske skulpturer og digitale skygger taler sammen på tværs af tider og teknologier. Det er ikke en udstilling – det er en rejse uden garantier for, hvor du kommer ud igen.

Lyset falder som en dom

Marmorvægge og gudelignende skikkelser tager imod dig. Men det er ikke Thorvaldsens gamle ånd, der styrer fortællingen her – det er en puls. En flimrende understrøm af håndtegnede projektioner, skabt som lag på lag af myte og fantasi. Her skifter Hades form og Elysium bliver kode. Intet er, hvad det var.

“Vi betragtede museet som en passage,” siger Katherine Mills Rymer. “Et sted, hvor man både kan ære fortiden og forestille sig en virkelighed hinsides.” Hendes stemme glider ind i installationens æstetik: det drømmende, det uvirkelige, det, der ligner noget, vi har set i et spil, men aldrig følt i virkeligheden.

En simulation af det hinsides

Vi er vant til at tænke på døden som en afslutning. Her bliver den et interface. Publikum træder ind i en fortælling uden fast facit, hvor klassiske forestillinger om dødsriget genspejles i moderne simulationsteorier og videospils mytologiske struktur. Livet som level, døden som opgradering. Men intet er ironisk. Der er alvor i skæbnespillet – og skønhed i det uafklarede.

Lyden af guder, der husker os

Lyden er ikke bare med – den er fortælleren. Lydlandskaberne, skabt til museets skulpturer, henter inspiration fra de instrumenter, de gamle figurer holder. Men lyden er forvredet, opløst, genopstået. Elektronisk kor og dybe frekvenser som hjerteslag under marmor.

“Vi har komponeret det musikalske værk til udstillingsåbningen, specifikt til den fantastiske grand hall på museet, hvor rumklangen er så vild at musikken skal skræddersyes for at benytte rummet optimalt. Men hvis man så gør det, har man til gengæld en medspiller der forstærker alle de følelser og idéer man forsøger at udtrykke.”
— Jens Bjørnkjær

Det er netop denne fysiske fornemmelse – hvor arkitekturen spiller med – der gør værket levende. Musikken er ikke blot komponeret til temaet, men til selve rummets resonans. Jens’ baggrund i både klassisk musik og avantgarde gør ham til en lydlig arkitekt i dødsrigets nye geometri.

Myterne som levende lag

Som hos kunstnere som teamLab og Refik Anadol er rummet ikke en scene, men en medspiller. Publikum går gennem fortællingen – som Persefone gennem underverdenen – og må overgive sig til stemningen. Det er ikke sikkert, du forstår det hele. Men du føler det. Og du bliver i tvivlen, som var det designet sådan.

En aften, et ritual

Ved åbningen den 17. maj forvandler museets forhal sig til et mørkt tempel. 3D-projektioner i loftet, skulpturer der spiller, gæster der ligger på gulvet og lytter til dødsrigets koreografi. Det er en aften, man ikke skal forstå – man skal overgive sig.

ENTER AFTERLIFE: Ikke en udstilling. En overgang.

ENTER AFTERLIFE kan opleves på Thorvaldsens Museum fra 18. maj til 29. juni 2025. Åbningen den 17. maj er en del af Art Matter Festival og fri for tilmelding. Men det er ikke bare en begivenhed – det er en overgang. For døden kommer ikke som en slutning her. Den kommer som et spørgsmål, du må træde ind i, uden manual.