Kampen om privatlivet er en kulturkamp

Forestil dig et rum, hvor du altid bliver set. Ikke af øjne, men af systemer. Et blik uden pupiller, men med adgang til dine drømme, dine søgninger, dine tvivl. Måske er det ikke længere fiktion. Måske er det vores hverdag.

Regeringen vil give Politiets Efterretningstjeneste hidtil usete beføjelser til at analysere danskernes digitale liv. En ny PET-lov ligger klar. Og med den: muligheden for at indsamle, overvåge og tolke borgernes data ved hjælp af kunstig intelligens og mønstergenkendelse.

Overvågningens nye ansigt

Tænketanken Justitia har offentliggjort en pressemeddelelse og et åbent brev, hvor de – sammen med en bred kreds af eksperter, organisationer og civilsamfundsaktører – advarer mod den nye PET-lov. Brevet er tiltrådt af blandt andre Ingeniørforeningen IDA, Dansk Journalistforbund, Amnesty, Djøf, Dansk PEN, Danske Medier og Transparency International Danmark.

Også brancheorganisationer, forskere, fagforeninger, it-eksperter og rettighedsforkæmpere har skrevet under. Samlet udtrykker de en bekymring for, at lovforslaget risikerer at indføre et digitalt overvågningsregime, der griber langt ind i borgernes privatliv – uden den nødvendige demokratiske afklaring af, hvad det betyder for vores frihed, retssamfund og kulturelle ytringsrum.

AI og det fortolkende blik

Kunstig intelligens er ikke længere science fiction. Den er embedded i vores liv, og i det lovforslag, der nu skal behandles, spiller den en hovedrolle. Ikke som neutral observatør, men som fortolker. Som en algoritmisk tolk, der forsøger at sætte facit på det menneskelige – det modsætningsfulde, intuitive og foranderlige.

Justitia advarer mod, at sådanne systemer kan få adgang til borgernes mest personlige informationer. Og ikke alene registrere dem, men give dem betydning. Hvad sker der, når din adfærd ikke blot gemmes – men fortolkes? Når et system begynder at tillægge dine beslutninger, mønstre – og dine pauser mistanke?

Vi bliver konverteret til datastrømme. Men hvor går grænsen for, hvem der må læse med? Og hvad betyder det for vores ret til at skifte mening, fejle og handle uden at skulle forklare os selv?

Det indre blik og den usynlige selvcensur

Institut for Menneskerettigheder dokumenterer i en rapport fra 2024, at mange danskere – både unge og voksne – i stigende grad holder sig tilbage fra at ytre sig offentligt. Ikke fordi de ikke må, men fordi de ikke tør. De indretter sig efter et usynligt blik, som muligvis kigger med.

Selvcensur er ikke nødvendigvis noget vi får påbudt. Den vokser ud af forventning. Et indre blik, der afstemmer sig med algoritmens formodede vurdering. Det er ikke bare en social justering – det er en kulturel forskydning i det at være menneske.

Dataetisk Råd fremhæver, at generativ AI udfordrer vores forståelse af autonomi og menneskelig værdighed. Maskiner, der genskaber menneskelig tale, mimik, skrift og adfærd, risikerer at sætte en ny standard for, hvad det vil sige at være “normalt”. Vi risikerer, at mennesket formes efter maskinen – ikke omvendt.

Demokratiets nervetråde

I essayet Kunstig intelligens i velfærdssamfundet, skrevet til forskningsprojektet Magtudredningen under Aarhus Universitet, argumenterer Helene Friis Ratner, lektor ved DPU, og Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, at overvågning forandrer borgeren indefra. Ikke gennem vold eller censur, men gennem tilpasning. Vi begynder at se os selv med statens blik, før vi taler, før vi skriver, før vi handler.

Og det er netop den forvandling, der gør debatten om PET-loven så afgørende. Ikke alt, der kan overvåges, bør overvåges. Ikke alt, der kan tolkes, bør tolkes. Et frit samfund lever ikke af fraværet af fare, men af nærværet af tillid – og tillid kræver rum til at være uset, uforudsigelig, uudgrundelig.

Måske er det den frihed, der er mest truet. Den, hvor vi stadig kan være nogen, uden at blive noget i et system.