Smukfest 2025: Stadig Danmarks smukkeste

Jeg ankom onsdag eftermiddag. Slog mit telt op på NaturligHeden, så af sted til Presseteltet for at sige goddag til gode kolleger, som jeg også mødte her i 2023.

Ad Sølundsstien for at købe proviant i Netto. Det kan sagtens lade sig gøre at køre en budgetvenlig festival via den metode.

Popsmeden Christopher erobrede Bøgescenen

Christopher kan skrive og affyre pop med internationalt snit. Eksempelvis et track som “Told You So” fra albummet af samme navn, som han afsluttede koncerten med. Det nummer kunne lige så godt være Justin Timberlake. Men det er Christophers sang, dog med arrangement og produktion inspireret af Timberlake – og det har format. 

Vi fik også et par sange på dansk, heriblandt et track fra en dengang 17-årig Christopher. Dengang han ikke havde en anelse om fremtiden, som ventede. Men han fornemmede i retrospekt, at den sang kunne føre til noget, fortæller han os. I mine ører var den sang ikke god. Umoden og uselvstændig. Popsmeden er bedst, når han skriver og synger på engelsk – og dér lykkes han faktisk, både med internationalt klingende hits, og med personlige og genuint følsomme sange, som vi kender dem fra filmen A Beautiful Life.

50 Cents: Effektiv hiphop og stor udstråling fra den ikoniske amerikaner. Det pumpede og rykkede helt som forventet. Overbevisende. Som britiske Stormzy på årets Roskilde Festival blev der leveret en havefest af dimensioner.  

De sange fra tv-2, som har været eksistentielt og sociokulturelt lydtapet til tre generationer (and counting…)

Annika: Akkurat som på Roskilde Festival – helt suveræn. Inderlig, ærlig, oprigtigt PÅ, charmerende, glad og stolt. 

Verdens kedeligste orkester fik spillet sig varme

Gode gamle tv·2: Lidt søvnig stemning først i koncerten, og man anede en form for pligtfølelse og rutine, både hos publikum og Brandt & Co. Jeg savnede, at de spillede på Bøgescenen frem for The Hood. For der var jo basis for gedigen folkefest med tanke på ensemblets legendestatus og alle de sange, som har været eksistentielt og sociokulturelt lydtapet til flere generationer (and counting…). 

Via en respektindgydende arbejdsindsats lykkedes det alligevel tv·2 at få os til at knuselske dem igen-igen. Jeg sang selv arm i arm, kind mod kind, skulder mod skulder, med både de smukke unge mennesker, jævnaldrende og festivallens alderspræsidenter, som sætlisten skred frem. 

Som noget nyt i år har Smukfest entreret i et samarbejde med Slotskirken, som ligger ikke langt fra Skanderborghus, og omkring 500 meter uden for festivalens matrikel. Det initiativ er rigtigt godt set, for kirkerum og stille akustiske sange fungerer fænomenalt – og kontrasten mellem kirkens andægtige rum og festivalens decibeltryk og dansende, skrålende horder er prægnant og virkningsfuld. 

Carl Emil Petersen i betagende intim kirkekoncert

Heldigvis var jeg i god tid til Carl Emil Petersens intimkoncert i netop Slotskirken torsdag tidlig eftermiddag. Flere hundrede mennesker, både lokale og folk med armbånd, måtte desværre stå forgæves i en lang kø, da kirken kun rummer 170 mennesker. Der var helt fyldt. 

Carl Emil udstråler en ro og modenhed i sine sange. Folk lyttede henført, blev suget ind i fortællinger og toner – og mobiltelefonerne blev i lommerne. Det sker ikke ofte

Kirkerummet fremstår smukt og stemningsfuldt med de mørke træpaneler og udskårne bænke. Den enkle alterudsmykning og rummets afdæmpede æstetik skaber en atmosfære, hvor historien bogstaveligt talt sidder i taler med fra væggene og kandelabrene. 

Carl Emil sad alene med sin guitar mellem alteret og døbefonten. Han udstråler en ro og modenhed i sine sange. Folk lyttede henført, blev suget ind i fortællinger og toner – og mobiltelefonerne, inklusiv min egen, blev i lommerne. Det sker ikke ofte. 

Det var smukt og ophøjet, og under sangene “København” og “Amager Forbrænding” fik man kuldegysninger og endda lidt fugtige øjne. Det var magisk, intenst og suverænt. Efter koncerten fik jeg kaffe, småkager og en hyggelig snak med sognets frivillige udenfor. De var også begejstrede for kirkens samarbejde med Smukfest.

Benjamin Hav med frenetiske dansetrin og gakket familie

Indrømmet: Jeg kan ikke fordrage Benjamin Havs hit “Du Ligner Din Mor”, og jeg har det gennemgående stramt med hans narkoleptisk monotone stemme. Derfor er det med spændte skuldre og overlæbe, at jeg vælger at stævne ind til hans “totalteater” på Bøgescenen. 

Det er Halløj på Badehotellet i sceneorgie med Drengene fra Angora. Og det smitter live, så man – selv lidt modstræbende – tvinges til at gå all-in

Min antipati slukkes langt fra helt – men må samtidig medgive at blive positivt overrasket. Havs diktion er som frygtet irriterende monoton, men manden har indiskutabelt et showtalent, som inkluderer et varieret sangkatalog og en familie af musikanter, som på den festlige måde måde minder om en lejrskole med folk på amfetamin og svampe. 

Det er Halløj på Badehotellet i sceneorgie med Drengene fra Angora. Og det smitter live, så man – selv lidt modstræbende – tvinges til at gå all-in. På alt fra 80er-dekadent saxofonsolo til keyboardguitar, spillet af en konfirmand, kunstige strit-tænder fra en korsanger, og Havs egne klovnerier i kaptajn-blazer med guldknapper og alt for korte bukser. Så kom det frygtede hit om vores mor, og leden vender tilbage. Det track er så skammeligt ringe, og teksten så åndssvag, at end ikke et forsøg på ironi kan redde den. 

Så, Benjamin Hav: Tak for et godt show, send dine dansetrin og tricks til et satireshow, og tag en tur i fjeldhytte og skriv nogle gode sange, uden så meget lir og staffage. Hvis du kan. Men indtil da: Trods alt herfra respekt for et konceptuelt solidt gakgak-show. 

Søbadning naturel og drivvåde Men in Black

Fredag eftermiddag skinner solen skønt, og jeg vandrer til Skanderborgsø for en forfriskende badetur. Ved søens bred bydes både på strandhygge, sand mellem tæerne, badebro med mulighed for udspring, og så den lille charmerende “færge” (ret beset en tømmerflåde), som via tovtræk fører folk ud til endnu et badeanlæg med en fontæne. 

Badebukser og håndklæde fik jeg ikke med fra teltet – men det er intet problem at køre et klassisk skinny dip og tørre på rekordtid i varmen. Himmelsk. 

En hybrid mellem boy band pop og Seattle-grunge. Det prædikat levede koncerten til fulde op til

Aqua på Bøgescenen: Der var i bedste fald nostalgi på spil, og for nogen lagt i ovnen til folkefest – men fænomenet Aqua har bare aldrig været min kop iste, så det show vil jeg lade andre om at anmelde. 
Andrew Strong på Bøgescenen: Bundsolid soul og blues fra vores irske ven fra musikfilmen The Commitments (1991). Det svingede bare svinegodt. 

Bradley Simpson på Stjernescenen: I festivalens program beskrevet som en hybrid mellem boy band pop og Seattle-grunge. Det prædikat levede koncerten til fulde op til. Tre unge britiske gutter på scenen. Fuld drøn på trommer og spade, glimt i øjet – og en dybt charmerende forsanger. Brad er forsanger i bandet The Vamp, som nyder pæn anerkendelse. Aktuelt er han dog ude med en soloplade, og det var den vi fik energiske numre fra.

Han sprang omkring, som en fisk i vandet, interagerede i den grad med publikum, og talte som et vandfald mellem de fleste af sangene. På en måde som udstrålede oprigtig begejstring, glæde og kærlighed. 

Der var kun en god tredjedel fyldt på det træflis-bestrøede græstæppe foran scenen. Men vi som var der fik i den grad en suveræn fest med Bradley og vennerne. 

Vi elsker Elsked og Turboweekend

Elsked på The Hood: Sydende fede house beats med toner, som flækkede den skønne blå aftenhimmel. 

Turboweekend: Hvad kan man sige? De gendannede gutter fra Nørrebro tog stikket hjem på Månen. Stilfuldt, sikkert, med sitrende nerve og magtfuld power. Bandet har gennem årene optrådt hele 11 gange på Smukfest. Som tilfældet var på deres tredobbelte udsolgte koncert i Vega i april, fik vi både stagedive og et veritabelt urskrig fra de dybeste kløfter fra frontmand Silas Bjerregaard på monsterhittet “Trouble Is”. Ja, tak!

Lørdag først på eftermiddagen pakker jeg sammen. Det smerter mig lidt at skulle forlade Smukfest, men har planlagt det sådan hjemmefra, og lørdag skal jeg spille et eget gig i København. Men tre dages musik og stemning passer mig, og ønsker ikke som i 2023 at blive til mandag morgen, da søndag alligevel har et lidt closing hour præg på festivalen, med kun to scener åbne. 

Smukfest 2025 vil jeg især huske for skønne møder, den fluorescerende grønne bøgeskov, de rene omgivelser på NaturligHeden og hele festivalpladsen, også om lørdagen, hvilket er imponerende. 

Musikalsk funkler i mit mindekatalog for Smukfest 2025 disse klarest: De sjælfulde toner fra Carl Emil Petersen i Slotskirken, Bradley Simpsons ultracharmerende energi, 50 Cents autoritative performance, Christophers fest på Bøgescenen, tv-2 fordi de bare stadig kan varme hjerter og forføre et publikum, Turboweekends rå power – og Annika, som akkurat som på Roskilde med sin smukt flossede stemme, karakteristiske fraseringer og elskelige spontanitet bare besidder en helt uimodståelig pakke.