KULTURMAGASINET
5 min læsetid

Kendte musikere åbner op om traumer i ny podcast

Danish Musician Johan Kolstrup

Hitsangeren Johan Kolstrup er klar med nye sange og 12 afsnit af en podcast, hvor han selv og en række musikalske stjerner åbner op om ensomhed og traumer.

ADVERTISEMENT
Advertisement

Sabochini Caps & Beanies Drop

Exclusively at Headz Up

Det sker efter, at han har isoleret sig på et københavnsk hotel i flere uger – nærmere bestemt på Zoku Copenhagen på Amager, med udsigt over byens tage.

ADVERTISEMENT

AMG Presents Moonboots

Det er her, vi møder den langhårede Johan Kolstrup, kendt for hits som Motorcykelkapløb og Anna, som nu har indrettet et studie på sit hotelværelse. Med kontorstol, computer og akustisk guitar.

Her reflekterer han over livets mening efter vintermørket og corona – to perioder, der begge har været tæt forbundet med følelsen af ensomhed.

Og herfra taler han med gæster i podcasten og skaber ny musik med de mange musikere, der har kigget forbi.

ADVERTISEMENT

Build Stunning Websites with Ease!

Design a professional website in minutes with a powerful drag-and-drop builder and secure hosting included.

Get Started Now

Det er navne som Tamra Rosanes, Geir Zahl (fra Kaizers Orchestra), Ida Gard, Emma Nicoline, Tim Schou, Christian Juncker, Bryan Rice, Astrid Cordes (Shy Shy Shy) og Rosa Raye.

“Det var hårde sager,” fortæller han fra sin side af kontorbordet. “En af de medvirkende åbner for eksempel op om, hvad der skete, da han var indlagt med corona og var ved at dø.”

Johan Kolstrup siger: “Det var meget åbenhjertige samtaler. Man bliver ikke hashoman i årtier for sjov. Så har man en grov barndom med i bagagen. Og han er heldigvis kommet ud på den anden side.”

“En anden fortalte, hvordan han som tiårig blev sat af på vej hjem af sin mor, der simpelthen blev træt af sin søn.”

Johan Kolstrup er egentlig uddannet biolog, men har nu lagt 8-til-16-arbejdslivet bag sig for at hellige sig livet som kunstner.

Single i årevis

Hovedpersonen måtte også selv dele sin historie og sine oplevelser med ensomhed.

“Jeg har personligt haft følelsen af meningsløshed og været ensom på forskellige måder. Jeg har rejst meget rundt i verden, boet alene i New York, London og Berlin. På den måde har jeg selv valgt ensomheden – men man kan godt savne andres selskab alligevel. Og der er også mørkere sider af ensomheden,” siger sangeren fra Skive, som nu bor i København.

Han smiler fredeligt, som om der er kommet ro på tilværelsen.

“Jeg har en kæreste nu – for første gang i 15 år. Og det gik op for mig under en af samtalerne her på hotellet, hvor ensom jeg egentlig har været. Jeg sagde til mig selv: Åh, stakkels kammerat.”

Han tænker sig om.

Danish Musician Johan Kolstrup
Johan Kolstrup ser direkte ind i kameraet – et blik, der indfanger den eftertænksomme stemning bag hans nye podcast og musikalske rejse gennem traumer og forbindelser.

“For 15 år er lang tid. Én ting er at møde nogle kvinder og have lidt party-party. Men når de er gået ud ad døren, er man alene. Så har man ingen at dele livet med. Så begynder det, vi mænd kender: Man tager et glas whisky om aftenen og en joint. Den klassiske ene-mand.”

“For som single kommer man aldrig i nærheden af ægte intimitet. Jeg har været fuldstændig alene. Det har sat min fortid i perspektiv.”

“En ting er at møde nogle kvinder og have lidt party-party. Men når de er gået ud ad døren, er man alene. Så har man ingen at dele livet med. Så begynder det, vi mænd kender: Man tager et glas whisky om aftenen og en joint. Den klassiske ene-mand. Misbrugeren.”

Blev reddet af psykedelisk drik

Vejen ud af Johan Kolstrups depression – og dermed vejen til et nyt kærlighedsliv – krævede en større indre rejse, end de fleste tør begive sig ud på.

“Jeg reddede mig selv ud af ensomheden ved at tage på ayahuasca-trip,” siger han pludseligt.

Danish Musician Johan Kolstrup
Johan Kolstrup i et øjebliks eftertanke – hviler med lukkede øjne, mens han dykker ned i temaer som ensomhed og heling gennem musik og samtale.

Ayahuasca er en te – nogle kalder det medicin – med psykedelisk virkning. Den bliver primært drukket i Sydamerika, men også i Danmark findes der steder, hvor man kan indtage den. Og hvordan når man dertil i livet, hvor bevidsthedsudvidende stoffer virker som eneste vej ud?

Johan Kolstrups lillebror er Mattias, tidligere forsanger i Dune, der hittede stort i Danmark. Hans kæreste er Drew Sycamore, som netop er blevet annonceret til at åbne Orange Scene på Roskilde Festival.

De har talt meget sammen om, hvordan Johan kunne finde vej ud af sin grundlæggende ensomhed. Blandt andet anbefalede Drew Sycamore en bog af Eckhart Tolle, spirituel forfatter og psykolog.

Det sendte ham i retning af større bevidsthed om, hvem vi er som mennesker. En rejse med meditation og vejrtrækningsøvelser.

Og endelig – teen. Anbefalet af en ven. Folk fra Gedser til Skagen mødtes på en professionel klinik i Jylland, drak teen og delte deres følelser og livshistorier.

“Det er stærke sager. Og jeg fik også angstanfald. Men teen åbnede min verden. Den har givet mig en dybde som menneske.”

“Og teen, kombineret med det jeg har læst, er årsagen til, at jeg sidder i hvidt tøj i dag og har det godt,” griner Johan Kolstrup, inden vi forlader ham, og han gør klar til endnu en samtale.

Mere som dette

Andet indhold