Tilbage i magtens centrum: Trump og det amerikanske kulturskifte

Men det her handler ikke kun om Trump. Det er en fortælling om, hvordan én mands blik for kunsten spejler dybere kulturelle forskydninger — fra direktionsgangene til debattrådene online. Det er ikke kun magten, han generobrer — det er forestillingen om, hvad Amerika skal være. For nogle er det et opgør, for andre en genrejsning. Men aftrykket i kulturen er uomtvisteligt.

Fra Warhol til NFTs: Trumps kunstneriske verdensbillede

Et glitrende nej: Trumps afvisning af Warhol
I 1981 bad Trump Andy Warhol om at skabe en serie malerier inspireret af Trump Tower. Warhol — popkunstens evige provokatør — leverede otte silketryk med glitrende guld og markante former. Men Trump afviste værkerne med en bemærkning om, at de ikke passede til bygningens æstetik. Årtier senere blev ét af disse værker solgt for $952.000 på auktion — et glimtende bevis på det vedvarende krydsfelt mellem kunst, kapital og Trumps ikoniske selvfremstilling.

En personlig streg
Trump stoppede ikke der. I 2005 tegnede han Manhattans skyline — en skitse så enkel, at den næsten lignede et barns streger. Det, der kunne være endt som en ubetydelig krussedulle, blev et symbol på hans brand-talent og blev solgt for over $29.000.

Digital kunst i NFT-tidsalderen
I 2023 trådte Trump ind i den digitale kunstverden med “Trump Bitcoin Digital Trading Cards“. Kollektionen, en blanding af internetmeme og markedsføringssnilde, var endnu et bevis på hans flair for tidens strømninger. I en verden hvor NFT’er udvisker grænsen mellem kunst og købmandskab, var dette træk mere et brandstunt end et æstetisk statement.

Kulturmagt som strategisk værktøj

Kunst afspejler altid sin samtid, og Trumps brug af kunsten er ingen undtagelse. Fra Warhols afviste lærreder til hans digitale tokens viser hans projekter både forretningssans og forståelse for kunstens evne til at forme offentlighedens blik.

Han er ikke den første statsleder, der bruger kunst som strategisk redskab. Franklin D. Roosevelts New Deal finansierede offentlige kunstprojekter for at styrke fællesskabet under Depressionen. Trumps tilgang er en anden, men den understreger samme pointe: kunsten kan være med til at forme den kollektive fortælling.

DEI og kulturen i erhvervslivet

Trumps præsidentskab har trukket dybe spor i erhvervskulturen, især i forhold til Diversitet, Ligestilling og Inklusion (DEI). Store techgiganter som Meta og Amazon har nedskaleret DEI-initiativer og peget på skiftende politiske prioriteter. Andre, som Apple, står fast og har tværtimod styrket deres fokus på diversitet.

Konflikten mellem traditionelle værdier og inklusionsbestræbelser udstiller en større kulturel spænding, som Trumps lederskab har skærpet. Skal virksomheder spejle samfundet — eller lede det?

Ytringsfrihed og mediekontrol

Under Trumps første præsidentperiode blev techplatforme som Meta og daværende Twitter centrum for debatten om fake news og censur. Deres forsøg på faktatjek og moderation blev af højrefløjen kaldt politisk skævvredne.

Efter Elon Musks opkøb og rebranding af Twitter til “X” i 2022 blev indgreb i indhold skrottet til fordel for en mere “fri” model. Meta fulgte trop med brugerstyrede Community Notes. Ifølge CEO Mark Zuckerberg: “Faktatjekkerne har gjort mere skade end gavn ved at undergrave tilliden.” Han erkender, at Meta nåede et punkt, “hvor der var for mange fejl og for meget censur”, og at forsøgene på at dæmme op for misinformation ofte resulterede i uretmæssig fjernelse af indhold og brugere.

Mens tilhængere ser det som en sejr for åbenhed, advarer kritikere om, at misinformation nu har frit løb i et medielandskab præget af polarisering.

Universiteternes kamp om “wokeness”

Trumps præsidentskab har også kastet universiteter ind i debatten om identitetspolitik og ideologisk bias. Lukningen af Auburn Universitys Pride Center og nedskæringer i Alabama’s kulturelle programmer vidner om stigende spændinger.

Fortalere mener, at det genskaber akademisk neutralitet, mens modstandere frygter, at det underminerer mangfoldighed og ekskluderer udsatte grupper. Debatten om, hvorvidt universiteter skal være samfundsengagerede eller renlivede vidensinstitutioner, fortsætter med at splitte campusmiljøer landet over.

Modstandens kunst: Spejl og oprør

Trumps første embedsperiode inspirerede en bølge af protestkunst. Dread Scotts “A Man Was Lynched by Police Yesterday” konfronterede seeren med politivold og USA’s racehistorie i en form, der både var rå og ubønhørlig.

Marilyn Minters glitrende og hyperrealistiske værker fra samme periode fokuserede på kvinders rettigheder i en tid, hvor lovgivning og retorik truede deres autonomi. Gennem sin kunst udfordrede hun normer og udvidede samtalen om repræsentation.

Samtidig har platforme som Kickstarter og Patreon givet kunstnere mulighed for at omgå de traditionelle gatekeepers og finansiere værker med kant og holdning. Det har sikret en vedvarende strøm af kunstneriske stemmer midt i den politiske tumult.

Selv kunstverdenen er splittet. Hvor nogle hylder “wokeness” som nødvendigt opgør, ser andre det som politisk ensretning på bekostning af kunstnerisk frihed.

En kulturel arv i bevægelse

Mens Trump tager hul på sin anden embedsperiode, er hans aftryk på kulturen tydeligt — ikke kun i USA, men globalt. Fra bestyrelseslokaler til forelæsningssale og atelierer mærkes de kulturelle rystelser, han har sat i gang.

Men dette handler ikke kun om én mand. Det handler om os alle — om hvordan vi som samfund forholder os til identitet, frihed og fremtid. Hvilket eftermæle vi vælger at efterlade, vil afhænge af de valg, vi træffer i dag.